Ægtepagt med særeje
Særeje betyder, at et aktiv eller jeres egne formuer ikke skal indgå i et formuefællesskab, og aktivet/formuen derfor ikke skal deles ved skilsmisse og død.
En ægtepagt om særeje er en aftale mellem jer, hvis I er gift, hvor I kan aftale, at I ikke ønsker at dele alt i fælleskab, men har specifikke genstande eller formue, som I ikke ønsker at dele.
I kan vælge mellem flere forskellige former for særeje i ægtepagten, men de tre mest kendte former for særeje er kombinationssæreje, fuldstændigt særeje og rent skilsmissesæreje. Med den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold er det tilsvarende blevet muligt at aftale sumsæreje og sumdeling.
I kan læse mere om de forskellige muligheder herunder.
Skilsmissesæreje betyder, at hver af jer beholder det, som er gjort til skilsmissesæreje, hvis jeres ægteskab skulle ende som følge af skilsmisse. Det betyder modsat også, at hvis der er aktiver, som ikke er omfattet af særejet, så skal de som udgangspunkt deles ligeligt mellem jer.
Fuldstændigt særeje betyder, at der både er særeje i tilfælde af separation, skilsmisse og død. Dette betyder, at der ikke sker ligedeling af det fuldstændige særeje, uanset hvordan ægteskabet ophører.
Kombinationssæreje er en kombination af det bedste fra skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Ved kombinationssæreje skal der ikke ske deling af særejet ved separation/skilsmisse. Ved dødsfald bliver førsteafdødes skilsmissesæreje fuldstændigt særeje for længstlevende. Den længstlevendes særeje bliver ved med at være dennes særeje
Ved sumsæreje kan I aftale, at et bestemt beløb af jeres formue skal være særeje, og således ikke skal deles ved skilsmisse, mens den resterende del af formuen skal være delingsformue.
Ved sumdeling kan I aftale, at et bestemt beløb af jeres formue skal være delingsformue og således deles ved skilsmisse, og den resterende del af jeres formue skal være særeje.
Ægtefæller kan som udgangspunkt frit give gaver til hinanden. Hvis en af jer ønsker at give fast ejendom som gave til den anden, kræver det imidlertid, at der oprettes en særlig gaveægtepagt.
Når I gifter jer, får I automatisk formuefællesskab, hvorefter I deler formuen ved en eventuel separation eller skilsmisse. Jeres (rimelige) pensioner deles dog som udgangspunkt ikke. Hvis I ønsker en ligedeling af værdien af jeres alders-, kapital- og ratepensioner, skal I oprette en ægtepagt om deling af pensioner.
ÆGTEPAGT OM SÆREJE
I dansk ret indgår man ægteskab med formuefællesskab (delingsformue), medmindre man ønsker andet. Delingsformue betyder, at I hver især selv ejer det, I køber under jeres ægteskab, men at alle jeres aktiver, gæld og/eller formue ved separation, skilsmisse eller død skal deles ligeligt.
I har dog mulighed for at ændre på denne retsstilling ved at oprette en ægtepagt om særeje.
En ægtepagt er således en aftale mellem ægtefæller, hvor I kan aftale en anden formueordning end fælleseje, som skal være gældende for jeres ægteskab. Mulighederne for at oprette en ægtepagt er utroligt fleksible, og I kan næsten sikre jer alle slags ønsker for fordelingen af jeres formue.
Hvornår er det en god idé at oprette en ægtepagt?
Hvis jeres respektive formuer differentierer en del, kan det være fordelagtigt for jer at oprette en ægtepagt, så I mindsker økonomiske stridigheder ved en eventuel skilsmisse. 46% af alle ægteskaber ender i skilsmisse og ved at indgå en ægtepagt, kan I opnå præcis den fordeling, som I finder rimelig.
Da en ægtepagt er en aftale mellem jer, kræver det enighed mellem jer at indgå en ægtepagt.
Gode råd
I kan som ægtepar altid indgå en ægtepagt, men det kan være ”nemmere” at tale om og dermed indgå, inden ægteskabet begynder. FamilieArven anbefaler derfor, at I indgår en ægtepagt, inden I siger ja til hinanden eller i umiddelbar forlængelse heraf.
Fordele ved særeje
-
Ved at oprette en aftale om særeje, kan I i mindelighed og på god fod aftale præcis den deling af jeres formue, som I finder passende, hvis I skulle ende med at gå fra hinanden.
-
Ved betydelige forskelle i jeres formuer, kan I sikre, at der ikke opstår tvivl om fordelingen ved en eventuel skilsmisse.
-
I kan opnå alle ægteskabets fordele, men samtidig sikre jer at bevare den ordning, man har som ugift, hvis I skulle blive skilt.
-
Hvis en af jer har sin egen virksomhed eller ønsker at opstarte en, kan I oprette en ægtepagt for at sikre jer, at virksomheden ikke skal splittes op.
-
Hvis en af jer har udsigt til at arve et større beløb, som I gerne vil beholde i tilfælde af en eventuel skilsmisse.
-
Hvis en af jer har en stor gæld, kan I med fordel oprette særeje, så I undgår, at den anden hæfter for gælden ved den gældssatte ægtefælles død.
Hvad kan I aftale?
I kan enten vælge, at jeres særeje skal omfatte alle jeres nuværende ejendele samt alle fremtidige erhvervelser. Modsat kan I også udvælge specifikke ejendele, som skal være særeje. Det kan eksempelvis være, at I bestemmer, at alt, hvad I ejer før ægteskabets indgåelse, er særeje, men alt, hvad I erhverver under ægteskabet, vil være fælleseje. Det kan også være særbestemmelser om, at arv eller gaver, en bestemt genstand – eksempelvis hus, bil, virksomhed, smykker m.v. – eller eksempelvis en specifik pengesum skal være særeje. I forlængelse heraf, kan I også aftale, at indtægter og surrogater fra særejet – lejeindtægter, indtægter fra virksomhed m.v. - også skal være særeje.
I har også mulighed for at tidsbegrænse jeres særeje, således at dette eksempelvis er gældende i de første 5 år af jeres ægteskab, hvorefter særejet bliver til fælleseje. Kontakt os gerne for en uddybende snak om mulighederne for særeje.
Deling af pensioner
Ægteskabsindgåelse med almindeligt fælleseje omfatter ikke en deling af jeres respektive pensionsopsparinger, hvorfor disse ikke nødvendigvis skal ligedeles. I kan således leve et helt liv sammen, hvor I deler alt, men når det kommer til jeres pensioner, skal disse holdes separate. Dette er ikke fordelagtigt, hvis en af jer f.eks. har tjent mere hele livet, end den anden har. Hvis I ønsker at dele jeres pensionsopsparinger, skal I derfor oprette en ægtepagt om deling af pensioner. Se mere under Pensionsægtepagt.
Gyldighed og afgifter
Aftaler om særeje er efter ægtefællelovens § 20 kun gyldige, hvis de skrives ind i en ægtepagt, som underskrives af begge parter, og som tinglyses i personbogen. Dette er med undtagelse af gaveægtepagter mellem ægtefæller, som siden 1. januar 2018 ikke længere er underlagt et krav om ægtepagt. Læs mere om gaveægtepagter her.
Tinglysningsafgiften til staten er på 1.660 kr.
Husk
-
Særeje kræver, at I er enige og indgår en aftale i form af en ægtepagt, som underskrives af jer begge personligt.
-
Ægtepagten skal være skriftlig og tinglyses.
Skilsmissesæreje
Skilsmissesæreje betyder, at I hver især beholder det, som er gjort til skilsmissesæreje, såfremt jeres ægteskab skulle ende ved skilsmisse. Det betyder også, at hvis der er aktiver, som ikke er omfattet af særejet, skal de som udgangspunkt deles ligeligt mellem jer.
Delingen gælder dog kun ved endt ægteskab og bortfalder derfor, når én af jer dør, så den efterladte arver ægtefællens bo.
Særeje ophører dermed ved død og formuen/gælden overgår derefter til ægtefællen. Dette kan derfor betyde, at du ender med at være forpligtet til at skulle betale arv til din ægtefælles børn af din egen formue eller betale gæld stiftet af din ægtefælle.
FamilieArven anbefaler ikke denne type særeje, da I ikke er beskyttet tilstrækkeligt.
Fuldstændigt særeje
Fuldstændigt særeje betyder, at der både er særeje i tilfælde af separation, skilsmisse og død. Dette betyder, at der ikke sker ligedeling af det fuldstændige særeje, uanset hvordan ægteskabet ophører. Ved fuldstændigt særeje forbliver den førsteafdødes værdier særeje, og den længstlevende ægtefælle kan således ikke sidde i uskiftet bo.
Ulemper ved fuldstændigt særeje
-
Ved fuldstændigt særeje har længstlevende ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo.
-
Den længstlevende vil arve halvdelen af den førsteafdødes fuldstændige særeje, hvis ikke der er oprettet et testamente samtidig med. Dette kan begrænses ved testamente, hvor ægtefællens arvelod kan begrænses helt ned til 1/8 af det fuldstændige særeje.
Fordele ved fuldstændigt særeje
-
I bør oprette fuldstændigt særeje, hvis I har et ønske om at sikre egne særbørn bedst muligt, når I afgår ved døden, eller
-
hvis den ene ægtefælle har en stor gæld.
Vælger I en ægtepagt med fuldstændigt særeje, anbefaler vi altid, at I supplerer ægtepagten med et testamente.
Eksempel på forskellen mellem skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje
En mand ejer to millioner kroner, hvorimod kvinden ikke ejer noget. De har tre børn og intet testamente. For enkelthedens skyld er der i nedenstående eksempel gået ud fra, at der ikke tildeles godtgørelse (særejekompensation) til den uformuende ægtefælle.
Kombinationssæreje
Ved skilsmisse og under selve ægteskabet er fuldstændigt særeje og kombinationssæreje ens. Begge særejeformer betyder, at der ikke skal ske deling af særejet ved en eventuel separation eller skilsmisse. Forskellen opstår først ved den ene ægtefælles bortgang.
Ved dødsfald bliver førsteafdødes skilsmissesæreje istedet fuldstændigt særeje for længstlevende, mens den længstlevendes særeje fortsætter med at være særeje. Kombinationssærejet begunstiger således den længstlevende.
Ægtefællebegunstigende kombinationssæreje er den form for særeje, der sikrer dig og din ægtefælle bedst både ved skilsmisse og død.
Fordele ved kombinationssæreje
-
I skal ikke dele kombinationssærejet med hinanden ved en eventuel skilsmisse.
-
Når den ene af jer går bort, vil længstlevende ægtefælle arve efter afdøde, medmindre I har skrevet en eventuel begrænsning ind i et testamente.
-
Længstlevende skal ikke dele sit særeje med boet efter førsteafdøde. Dette er en fordel, hvis afdøde f.eks. havde kreditorer, da de dermed ikke kan få del i længstlevendes midler.
-
Længstlevende skal betale en mindre arv til førsteafdødes særbørn, og man stiller derfor den længstlevende ægtefælle bedst muligt.
Vi anbefaler derfor, at I opretter ægtefællebegunstigende kombinationssæreje, medmindre I har et ønske om at sikre egne særbørn bedst muligt, når I afgår ved døden, eller hvis den ene ægtefælle har en stor gæld. I så fald bør I i stedet overveje at indgå fuldstændigt særeje. Arven fra førsteafdøde vil i så fald alene gå til længstlevendes kreditorer.
Længstlevende ægtefælle kan desuden gennem et testamente give arveafkald på sin arv, således at førsteafdødes særbørn sikres bedst muligt.
Sumsæreje
Ved sumsæreje kan I aftale, at et bestemt beløb af jeres formue skal være særeje og således ikke skal deles ved skilsmisse, mens den resterende del af formuen skal være delingsformue.
Hvornår er sumsæreje en god idé?
-
Hvis den ene af jer har betalt hele, eller størstedelen, af indskuddet til jeres fælles bolig, og den pågældende ønsker at sikre dette beløb, men I ikke ellers ønsker særeje i jeres ægteskab.
-
Hvis den ene af jer har en større formue end den anden ved ægteskabets indgåelse, men I ikke ønsker særeje generelt.
Sumsæreje bør inflationssikres. Særejet kan tidsbegrænses og/eller aftrappes samt kombineres med de øvrige særejeformer.
Sumdeling
Ved sumdeling kan I aftale, at et bestemt beløb af jeres formue skal være delingsformue og således deles ved skilsmisse, og den resterende del af jeres formue skal være særeje. Det betyder, at I kan aftale, at alt, hvad I ejer eller senere erhverver, skal være fuldstændig særeje, men at en del af formuen, eksempelvis 500.000 kr., skal være delingsformue og således indgå i ligedelingen.
Sumdeling bør inflationssikres, og bør desuden kunne forhøjes med et årligt beløb eller en procentsats. Særejet kan tidsbegrænses og/eller aftrappes samt kombineres med de øvrige særejeformer.
Gaveægtepagt
Når I er gift, kan I frit give gaver til hinanden. Efter lov om ægtefællers økonomiske forhold trådte i kraft den 1. januar 2018, er det som udgangspunkt ikke længere nødvendigt at oprette en ægtepagt, når I giver en gave.
Undtagelsen hertil er, hvis en af jer ønsker at give fast ejendom som gave til den anden. I så fald skal der oprettes en gaveægtepagt, som skal tinglyses.
Tinglysningen skal foretages både i Den Digitale Personbog og i Den Digitale Tingbog. Der skal således betales to tinglysningsafgifter til staten, dvs. i alt 3.320 kr. samt et gebyr på 0,6 % af den overdragne ejendoms værdi.
Pensionsægtepagt
Selvom I indgår formuefællesskab ved ægteskabets indgåelse, vil jeres respektive (rimelige) pensioner som udgangspunkt ikke deles som fælleseje ved en eventuel separation eller skilsmisse. Disse vil tilhøre den af jer, hvis navn står på pensionen.
Hvis I ønsker en ligedeling af værdien af jeres alders-, kapital- og ratepensioner, skal I oprette en ægtepagt om deling af pensioner.
Det er vigtigt at huske, at I ikke kan lave aftaler om deling af andre pensionsrettigheder, f.eks. rentepension herunder en kollektiv pensionsrettighed i f.eks. en tværgående pensionskasse eller andre privattegnede livrenter, løbende renteforsikring i et forsikringsselskab, tjenestemandspension, løbende livsbetingede pensionskassepension, pensionsforsikringer m.v.
En pensionsægtepagt er derfor mest fordelagtig for jer begge, hvis I har samme pensionsordning, og I ikke efterfølgende ændrer denne, da den ene muligvis ellers ikke vil kunne ”deles”.
En pensionsægtepagt skal underskrives af begge parter og tinglyses i Personbogen for at være gyldig. Der skal således betales tinglysningsafgift til staten på 1.660 kr.
En pensionsægtepagt er brugbar, hvis:
-
I begge har rate- eller kapitalpensioner.
-
I begge ønsker en ligedeling af jeres pensioner.
-
Ingen af jer har livsvarige rentepensioner.
-
I begge har livsvarige rentepensioner, men disse består af samme sum.
Husk, reglerne, hvor ligedeling blev fraveget, trådte i kraft den 1. januar 2007, men reglen gælder også for pensionsmidler, der er opsparet før lovens ikrafttræden.
Eksempel:
Manden har en ratepension som udgør 2.000.000 kr. Hustruens ratepension udgør 600.000 kr.