top of page

Ved du, hvem der arver dig?

Tryk på billederne oven for. Du kan også tage vores arvetest her og få svaret. Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker en anden fordeling. 

Anker 1

Dit testamentes gyldighed?

Når testamentet er udarbejdet og sendt til dig, er der to måder at gøre det 

gyldigt på. 

 

Dette kan gøres enten ved notaren eller ved vitterlighedsvidner

Vi anbefaler altid, at testamentet underskrives hos notaren.

Notartestamente 

Underskrift ved notaren kræver personligt fremmøde, da notaren skal bevidne din identitet.

Notaren er at finde i din lokale byret, og du skal bestille tid til notering. Notaren kan ikke udtale sig om indholdet i testamentet, og det er ikke

dennes pligt at godkende det.

 

Du skal medbringe billedlegitimation med CPR-nummer samt testamentet og en kopi heraf. Både testamentet og kopien skal underskrives hos notaren, og i dennes påsyn, og er gyldig ved underskrift. 

 

Du vil modtage testamentet med påtegning og Retten beholder kopien og underretter et centralt register om, at testamentet er oprettet. Dette sikrer, at Skifteretten senere vil modtage besked om dine ønsker i testamentet efter din død. Herefter vil Skifteretten informere dine arvinger om dit ønske om fordelingen af arven. 

Du bør opbevare det originale testamente et sted, hvor det er nemt at finde. Indeholder dit testamente bestemmelser om dine ønsker til din begravelse, er det en fordel, hvis du fortæller dine nærmeste, hvor du opbevarer testamentet.

Retsafgiften hos notaren er kr. 300,00. Dette udgør et fast beløb uændret hvor du får udarbejdet dit testamente.

 

Hvis du senere ønsker at tilbagekalde eller ændre testamentet, gøres dette ligeledes hos notaren. Ændringer eller tilbagekaldelse skal ske ved, at et nyt testamente oprettes, hvori det tidligere testamente tilbagekaldes eller ændres.

 

Se her, hvor din notar kan findes.   

Auktion Hammer
Anker 5

Bestil tid

Du skal ringe til den pågældende byret/se deres hjemmeside og bestille tid til notering af dit testamente, da der kan være fuldt booket den ønskede dag.

Legitimation

Du skal medbringe billedelegitimation med CPR-nummer på.

Medbring

Du skal medbringe to kopier af testamentet - begge uden underskrift

Gebyr

Det koster 300 kroner i gebyr til notaren. Det er en god idé at tage dem med i kontant.

Anker 2
Anker 3
Anker 4

Vitterlighedstestamente 

Et vitterlighedstestamente er et testamente, der er skrevet under foran to vitterlighedsvidner.

 

Ved vitterlighedstestamentet sparer du kr. 300,00, men vi anbefaler dog altid et notartestamente. Ulempen ved vidnetestamenter er, at der kun forefindes et enkelt eksemplar. Dette enkelte eksemplar kan muligvis blive væk og dermed aldrig nå frem til dine arvinger. Ved notartestamenter vil et centralt register altid have en kopi af testamentet.

Betingelser for at dit vidnetestamente er gyldigt:

  • Testator skal underskrive testamentet, mens begge vidner overværer dette.

  • Testator skal være ved sin fulde fornuft.

  • De to valgte vidner skal være uafhængige af testator, og hverken dem eller deres pårørende må således tilgodeses i testamentet.

  • De to udvalgte vidner skal være myndige.

  • De to udvalgte vidner skal skrive under samtidig eller lige efter hinanden.

  • De to udvalgte vidner skal være klar over, at de er vidner til et testamente.

Vitterlighedsvidnerne bevidner og attesterer at:

  • Underskriftsdatoen er korrekt.

  • Underskriftsdatoen er den samme som anført i testamentet.

  • Identiteten er den samme som de personer, der har underskrevet dokumentet.

  • Underskrivere har deres myndighed, dvs. er ved deres sansers fulde fem på underskriftstidspunktet.

Tilbagekaldelse af dit testamente?

Hvis du senere ønsker at tilbagekalde eller ændre dit testamentet, skal dette gøres på samme måde som ved oprettelsen. Man kan således ikke bare ”annullere” et testamente ved f.eks. at rive kopien itu eller smide den ud. Man skal følge nogle helt konkrete formelle krav.

Hvis der f.eks. er tale om et notartestamente, skal du til notaren og underskrive tillægget, ændringen eller tilbagekaldelsen. Det behøver dog ikke at være samme notar, som den, det er oprettet hos. Du skal ligeledes medbringe det nye testamente samt en kopi, legitimation med CPR-nummer og kr. 300.00.

 

Hvis der er tale om et vidnetestamente skal tilbagekaldelsen, ændringen eller tillægget ligeledes underskrives foran to vidner.

 

Ændringer eller tilbagekaldelse skal enten ske ved at man tilbagekalder det gamle testamente og opretter et nyt, eller man laver en ren tilbagekaldelse, hvor du ikke opretter et nyt testamente, men bare tilbagekalder det gamle.

 

Såfremt man alene har få ændringer, kan man dog nøjes med at lave et tillæg, et såkaldt kodicil. Det kan du læse mere om her. Få ændringer kan f.eks. være ændring af navnet på en arving m.v. 

Tilbagekaldelse ved skilsmisse

Hvis du skal skilles, behøver I ikke tilbagekalde eller ændre jeres testamente. Ved skilsmisse ophører ægtefællers ret til at arve hinanden, og gensidige testamenter betragtes som altovervejende hovedregel som ophævet.

 

Der kan dog opstå tilfælde, hvor en formel tilbagekaldelse er nødvendig. Dette kan f.eks. være, hvis der er tvetydige formuleringer i testamentet, eller hvis I har bestemt, at I skal arve hinanden ved død, også selvom I er skilt m.v. 

Uigenkaldelige testamenter

Testamenter kan gøres uigenkaldelige, hvilket betyder, at de ikke kan ændres eller tilbagekaldes. Det betyder også at længstlevende ikke kan ændre de fælles beslutninger, som I foretog ved oprettelsen af testamentet. 

Et testamente er uigenkaldeligt hvis dette er indført i selve testamentet som en bestemmelse.

Dette kan kun tilbagekaldes, hvis parterne gør det i fællesskab.

Ønsker du, at ændre noget i dit testamente? 

Såfremt du ønsker at ændre noget i dit testamente, kan dette enten gøres ved at tilbagekalde det gamle testamente og oprette et nyt, eller det kan gøres ved at lave en kodicil til det eksisterende testamente. 

 

Den eneste undtagelse til at lave en kodicil er hvis testamentet er gjort uigenkaldeligt. Testamenter kan gøres uigenkaldelige, hvilket betyder, at de ikke kan ændres eller tilbagekaldes. Det betyder også at længstlevende ikke kan ændre de  fælles beslutninger, som I foretog ved oprettelsen af testamentet. Et testamente er uigenkaldeligt hvis dette er indført i selve testamentet som en bestemmelse. Dette kan kun tilbagekaldes, hvis parterne gør det i fællesskab. Du kan læse mere herom her. 

 

En kodicil er underlagt de samme formkrav som et testamente er underlagt, og bør oprettes på samme måde som dette, dvs. hhv. som et vitterlighedstestamente eller et notartestamente. Vi anbefaler altid et notartestamente. Der kan nemlig altid ske det, at det originale testamente, som du eventuelt har streget i, slet ikke kommer frem, og i så fald gælder den genpart, som opbevares på notarialkontoret. Du kan læse mere om dette under gyldighed.

Kontakt os for at høre nærmere
bottom of page