Din arverækkefølge uden et testamente

​

1. Din ægtefælle og dine børn

2. Dine børnebørn

3. Dine forældre

​

Kan jeg disponere over hele min arv?

Hvis du efterlader dig tvangsarvinger, har de krav på i fællesskab at arve 25% af dit samlede bo (tvangsarven), og du kan alene disponere over friarven, som er 75% af dit bo.

 

​Tvangsarvinger

Din efterladte ægtefælle og dine livsarvinger.

 

​Livsarvinger er:

1. børn (adoptivbørn, børn udenfor ægteskabet m.v.)

2. børnebørn

3. oldebørn

​

Er der arvinger i række 1, så arver de. Hvis ikke, så arver række 2 osv. Det betyder eksempelvis, at hvis dine børn er i live, arver de en del af tvangsarven. Er dine børn ikke i live, arver dine børns børn den del af tvangsarven, der ellers ville være tilfaldet dine børn. 

​​

Begrænsning af tvangsarven til børn (livsarvinger)

Det er ikke muligt at gøre dine børn arveløse. Det kan alene gøres, hvis du ikke efterlader dig nogen arv og dermed bruger alt hvad du ejer og har, inden du afgår ved døden. Din tvangsarv til dine børn kan dog begrænses til en samlet arv på 1.000.000 kr. Reglen benyttes som oftest kun, hvis der er tale om større formuer.

 

Denne regel finder ikke anvendelse for ægtefæller. Reglen benyttes som oftest alene, hvis der er tale om større formuer.

​​​

Fællesbørn

Hvis I er gift og har fået børn sammen, men ikke har børn fra tidligere forhold, er der særligt tre fordele forbundet med at oprette et testamente.

​​

1. Særeje for jeres fællesbørn

I kan i et testamente sikre, at arven alene skal tilfalde jeres børn personligt som særeje. Det betyder, at jeres børn ikke skal dele arven fra jer med deres ægtefæller, jeres svigerbørn, i tilfælde af en eventuel skilsmisse.

​

2. Båndlæggelse

Du kan båndlægge hele eller dele af din arv, så den først kan benyttes efter en vis alder.

​

3. Muligheden for at sidde i uskiftet bo

Hvis din ægtefælle går bort, har du mulighed for at sidde i uskiftet bo. Det indebærer, at der ikke sker et egentligt skifte af boet, men at du overtager boets formue og gældsforpligtelser, uden at arven fordeles.

​

Længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. I havde formuefællesskab (delingsformue). 

2. I efterlader jer fællesbørn, og ikke særbørn. 

3. Længstlevende er solvent, således at denne ikke er under konkurs og kan opfylde sine økonomiske forpligtelser, efterhånden som de forfalder. 

4. Længstlevende er myndig. 

​

Børn fra tidligere forhold (særbørn)

Hvis I er gift og har børn fra tidligere forhold er der særligt fire fordele ved at oprette et testamente:

​​

1. Ligelig fordeling af arv (ligedelingstestamente)

Når den sidste af jer går bort, skal arven efter jer fordeles blandt børnene. Arven vil blive fordelt forskelligt, alt efter hvem af jer der først går bort. For at sikre, at alle jeres børn arver det samme, kan I oprette et ligedelingstestamente, som fordeler arven lige mellem børnene i sidste ende. Eventuel tvangsarv, som førsteafdødes børn måtte have modtaget tidligere, vil således blive modregnet, så samtlige særbørn stilles lige.

​​

2. Uskiftet bo for ægtefæller (gifte samlevende) med særbørn

Hvis I efterlader jer særbørn kan længstlevende ikke ubetinget få lov at sidde i uskiftet bo. Særbørnene skal sige ja til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Dette kan eksempelvis gøres ved et forhåndssamtykke i et testamente. 

​

3. Særeje for særbørn

I kan i et testamente sikre, at arven alene skal tilfalde jeres særbørn personligt som særeje. Det betyder, at jeres særbørn ikke skal dele arven fra jer med deres ægtefæller, jeres svigerbørn, i tilfælde af en eventuel skilsmisse.

​

4. Båndlæggelse

I Kan båndlægge hele eller dele af arven, så denne først kan benyttes efter en vis alder.

​

​Længstlevendes udtagelsesret

Den længstlevende ægtefælle har altid ret til at udtage ting fra boet, som er til personligt brug. Derudover har den længstlevende ret til at udtage ting, som er erhvervet til mindreårige børns brug. Den længstlevende ægtefælle kan dog altid kun udtage disse ting, hvis værdien ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold. De udtagne ting vil således ikke indgå i arveopgørelsen og fordelingen. 

​

Den længstlevende har desuden ret til at udtage værdier af boet, som samlet set ikke må overstige 760.000 kr. (2018-sats). I dette beløb indgår værdien af andelen af delingsformuen samt arven, fuldstændige særeje, forsikringer, pensionsydelser, eventuelle forsøgertabserstatning og lignende ydelser, der kommer til udbetaling i forbindelse med dødsfaldet.

​​

Børns udtagelsesret

Den førsteafdødes livsarvinger (børn) har fortrinsret til at arve aktiver, der er en del af delingsformuen eller det fuldstændige særeje, hvis de har en særlig erindringsværdi for barnet. Dette er medmindre genstanden udelukkende tjener til den længstlevende ægtefælles personlige brug, eller medmindre den førsteafdøde har testamenteret over genstanden.​