Din arverækkefølge uden et testamente

Hvis I ikke har et testamente, vil hele din formue blive fordelt efter dig efter arverækkefølgen som vist nedenfor:

​

1. børn

2. børnebørn

3. oldebørn

​

Er der arvinger i række 1, så arver de. Hvis ikke, så arver række 2 osv.

​

Kan jeg disponere over hele min arv?

Når du efterlader dig tvangsarvinger, har disse krav på i fællesskab at arve 25% af dit samlede bo (tvangsarven), og du kan således alene disponere over friarven, som er 75% af dit bo. Når I ikke er gift, har I ikke en automatisk arveret efter hinanden, hvorfor vi anbefaler, at I opretter et testamente.

​

​Tvangsarvinger

Da du ikke efterlader dig en ægtefælle, er dine tvangsarvinger alene disse livsarvinger:

​

1. børn (adoptivbørn, børn udenfor ægteskabet m.v.)

2. børnebørn

3. oldebørn

​​

Er der arvinger i række 1, så arver de. Hvis ikke, så arver række 2 osv. Det betyder eksempelvis, at hvis dine børn er i live, arver de deres del af tvangsarven. Er dine børn ikke i live, arver dine børns børn den del af tvangsarven, der ellers ville være tilfaldet dine børn. .

​

Jeres muligheder med et testamente

Når I bor sammen, men ikke er gift, kan I oprette et "almindeligt" testamente og testamentere op til 75% af jeres arv til hinanden, mens de resterende 25% er tvangsarv til jeres børn.

 

I testamentet kan I også tage stilling til hvem af jeres familier der eventuelt skal arve den længstlevende af jer. Dette kunne f.eks. være med halvdelen til hver af jeres familier eller specifikke personer, som I er enige om. 

 

I har dog ofte også mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente til fordel for hinanden, som nærmest kan sikre jer samme retsstilling, som I ville have haft, hvis I var ægtefæller. I kan således begunstige hinanden med op til 87,5% af arven fra længstlevende - mod 75% i et almindeligt testamente. Det kræver dog, at I opfylder betingelserne herfor.

 

Hvis I ikke har oprettet et testamente eller et udvidet samlevertestamente, og den ene af jer går bort, så arver den anden intet – også selvom I har boet sammen i mange år, har fælles børn og lignende.

​

Udvidet samlevertestamente

Når I er ugifte, men bor sammen, har I mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente til fordel for hinanden. Dette kan sikre jer samme retsstilling, som I ville have haft, hvis I var ægtefæller. I kan således begunstige hinanden med op til 87,5% af arven fra længstlevende.

 

I et udvidet samlevertestamente kan I også bestemme, at arveregler, som normalt kun gælder for ægtefæller, også skal gælde for jer. Eksempelvis at den længstlevende altid skal have muligheden for at sidde tilbage med 760.000 kr. i værdier, inklusiv en eventuel værdi af livsforsikringer og pensionsordninger, ligesom det er muligt at tilvælge, at reglerne om længstlevendes fortrinsret til aktiver fra boet skal gælde. Læse mere her.

 

FamilieArven anbefaler altid et udvidet samlevertestamente, så I er sikret bedst muligt.

 

For at I kan få et udvidet samlevertestamente, skal I dog opfylde en række betingelser: 

• Ved oprettelsen skal I opfylde betingelserne for at blive gift.

• Dvs. at I f.eks. ikke må sidde i uskiftet bo efter en tidligere afdød ægtefælle, være slægtninge i opadgående eller nedadgående linje, eller være af samme køn, medmindre en af parterne er dansk (norsk, svensk eller islandsk) statsborger og har bopæl i landet, eller medmindre begge parter har haft bopæl i Danmark de seneste to år,

 

      og 

​

• Når den første af jer går bort, skal I have levet sammen på fælles bopæl i de seneste to år og enten have eller vente barn. Alternativt skal I have levet sammen på den fælles bopæl (samme folkeregisteradresse) i ægteskabslignende forhold i de sidste to år. 

​

Såfremt I ikke opfylder betingelserne, kan I stadig ved et gensidigt almindeligt testamente bestemme over 75% af arven, da I har børn.

​

Fordele ved et udvidet samlevertestamente 

• Kan give samme retsstilling som ægtefæller i forskellige relationer, f.eks. muligheden for at sidde tilbage med 760.000 kr. i værdier eller fortrinsret til at overtage visse aktiver, der udelukkende tjener til den pågældendes personlige brug. 

• Mulighed for at give din samlever 100% af arven, hvis I ikke efterlader jer børn.

• Mulighed for at sikre sin samlever op til 93,75% af fællesformuen, hvis I også efterlader jer børn.

• Mulighed for arvehenstand, dvs. hvor Skifteretten tillader at yde længstlevende henstand med betaling af arv til førsteafdødes børn.

​

Begrænsninger ved et udvidet samlevertestamente ​

• Længstlevende samlever skal betale arveafgift på 15%. Hvis ikke I har haft fælles folkeregisteradresse i 2 år, kan arveafgiften stige til 36,5%. Dette kan undgås ved ægteskab, hvor der ikke er nogen arveafgift.

• Det kan ikke bestemmes, at længstlevende skal kunne sidde i uskiftet bo. Denne mulighed vil I alene have, hvis I er gift.

• Flytter I fra hinanden, gælder der ingen særlige beskyttelsesregler for den økonomisk svage part, hvilket der gør, hvis I er gift.  Dog vil det i visse tilfælde være muligt at blive tildelt en mindre godtgørelse, hvis man f.eks. har været med til at betale terminsydelser m.v. til den andens ejendom.

 

Fællesbørn

Hvis I har fået børn sammen, men ikke har børn fra tidligere forhold, er der særligt fem fordele forbundet med at oprette et testamente:​​

1. At den længstlevende af jer skal arve mest muligt.

Du kan bestemme, at din samlever skal arve mest muligt efter dig.

 

2. Særeje for jeres fællesbørn

I kan i et testamente sikre, at arven alene skal tilfalde jeres børn personligt som særeje. Det betyder, at jeres børn ikke skal dele arven fra jer med deres ægtefæller, jeres svigerbørn, i tilfælde af en eventuel skilsmisse.​​

 

3. Ligedeling eller forfordeling

I kan sikre, at børnene enten skal arve ligeligt, eller at et barn skal arve mere end de andre.

 

4. Ægteskab

At testamentet skal gælde, selv hvis I ønsker at gifte jer senere.

 

5. Båndlæggelse

I kan båndlægge dele eller hele jeres arv, så den først kan benyttes af jeres børn efter en vis alder.

​

Børn fra tidligere forhold (særbørn)

Hvis I har børn fra tidligere forhold, kan den af jer uden børn i et testamente begunstige den af jer, der har børn, med alle sine værdier. Den af jer som har særbarnet/særbørnene kan i et udvidet samlevertestamente begunstige den anden med 7/8 (87.5%).

​

Hvis I har børn fra tidligere forhold, er der særligt fire fordele ved at oprette et testamente:​​

1. Ligelig fordeling af arv, hvis I har flere børn (ligedelingstestamente)

Når den sidste af jer går bort, skal arven efter jer fordeles blandt børnene. Arven vil blive fordelt forskelligt, alt efter hvem af jer der først går bort. For at sikre at alle jeres børn arver det samme, kan I oprette et ligedelingstestamente, som fordeler arven lige mellem børnene i sidste ende. Eventuel tvangsarv, som førsteafdødes børn måtte have modtaget tidligere, vil således blive modregnet, så samtlige særbørn stilles lige.​​

​​

2. Særeje for særbørn

I kan i et testamente sikre, at arven alene skal tilfalde jeres særbørn personligt som særeje. Det betyder, at jeres særbørn ikke skal dele arven fra jer med deres ægtefæller, jeres svigerbørn, i tilfælde af en eventuel skilsmisse.

​

3. Tvangsarv

Hvis I ønsker det, kan I eksempelvis også begrænse et eller flere/alle børns arv til alene at bestå af tvangsarven.

​

4. Båndlæggelse

I kan båndlægge hele jeres arv eller dele af den, så den først kan benyttes af barnet/børnene efter en vis alder.

​

Begrænsning af tvangsarven til børn (livsarvinger)

Det er ikke muligt at gøre børn arveløse. Dette kan alene gøres, hvis I ikke efterlader jer nogen arv og dermed bruger alt, hvad I ejer, inden I går bort. Dog er det muligt at begrænse tvangsarven til jeres børn til en samlet arv på 1.000.000 kr. pr. barn. Denne regel er derfor kun relevant ved større formuer.

​

Længstlevendes testationsret

Det er vigtigt, at I får indsat en testamentarisk bestemmelse om, at jeres fælles testamente skal gælde uanset om længstlevende gifter sig på ny. Tidligere kunne den længstlevende frit ændre på arvefordelingen efter den første, f.eks. til sin egen familie eller andre, som vedkommende ønskede skulle arve. Det betød også, at hvis længstlevende ønskede at stifte en ny familie, ville de (hhv. den nye ægtefælle og eventuelle børn) arve hele arven efter jer begge.

​

Dette er der med nugældende arvelov taget højde for. Det er således nu blevet muligt ved en fælles testamentarisk disposition uigenkaldeligt at fastlægge, hvordan arven skal fordeles. Dette gøres ved at indsætte en bestemmelse om den længstlevende ægtefælles testationsret. Ved at begrænse længstlevendes testationsret, kan du, som førsteafdøde, således sikre dig, at arven fordeles præcis, som du ønsker det. 

​

Børnetestamente

Der er også muligt at lave et børnetestamente, hvor I kan få indflydelse på, hvem der skal overtage forældremyndigheden over jeres barn, hvis I går bort, før jeres barn bliver myndigt. FamilieArven anbefaler stærkt, at I får lavet et særskilt børnetestamente eller tager stilling til spørgsmålet om forældremyndighed i jeres fælles testamente. Læs mere om børnetestamenter her.

​

Gode råd

Det er en god idé at indsætte hinanden som begunstiget til gruppelivsforsikringer eller pensionsopsparinger m.v., da længstlevende ikke automatisk får nogen andel her i. Hvis det ikke gøres, vil førsteafdødes nærmeste pårørende arve. Dette betyder f.eks., at dine børn arver før din samlever. 

​

Er indsættelsen sket før 1. januar 2008, skal dette gøres igen, hvis du ønsker, at din samlever skal have pengene udbetalt.

​

Husk, at der også skal betales arveafgift af alle forsikringsbeløb, som udbetales i forbindelse med dødsfaldet.

​

Er indsættelsen sket før 1. januar 2008, skal dette gøres igen, hvis man ønsker at ens samlever og ikke f.eks. ens børn skal have pengene udbetalt.