top of page

Boafgift

Den arv man efterlader sig kan blive pålagt to afgifter;

boafgift (tidligere benævnt arveafgift) og/eller tillægsboafgift.

 

Afgifterne betales til staten, inden arven fordeles mellem arvingerne.

Minimering af arveafgift/boafgift

 

1. Gaver og gældsbreve

2. 30 %-reglen

Læs mere her eller kontakt os på

telefon 28 123 321 for at høre nærmere

Satser for boafgift

Afgiftsfri

Efterlevende ægtefælle: 0% i boafgift.

Godkendte almenvelgørende foreninger/institutioner: 0% i boafgift.

Se listen her.

Børn, stedbørn, adoptivbørn og deres børn: 0% af al arv op til bundfradraget på 289.000 kr. (2018-sats).

Samlever: Ved fælles bopæl i mere end 2 år, eller hvis I har et fælles barn, betales 0% op til 289.000 kr. (2018-sats).

Forældre: 0% af al arv op til bundfradraget på 289.000 kr. (2018-sats).

Boafgift på 15%

Børn, stedbørn, adoptivbørn og deres børn: 15% af al arv, der overstiger bundfradraget på 289.000 kr. (2018-sats).

Samlever: Ved fælles bopæl i mere end 2 år, eller hvis I har et fælles barn, betales 15% af al arv, der overstiger bundfradraget på 289.000 kr. (2018-sats). Er samlivet derimod af kortere varighed, eller er betingelserne ikke opfyldt, skal der desuden betales en tillægsafgift på 25%. 

Samlevere arver ikke automatisk, hvorfor det er vigtigt, at dette indskrives i testamentet. Læs mere her.

Forældre: 15% af al arv, der overstiger bundfradraget på 289.000 kr. (2018-sats).

Boafgift på 15% plus tillægsboafgift på 25% - I alt 36,25%

En række andre arvinger skal yderligere betale tillægsboafgift efter længstlevende. Denne beregnes som 25% af arven, dog forinden fratrukket boafgiften på 15%, således at den marginale afgiftssats er på 36,25%.

Alle andre arvinger: 0% af al arv op til bundfradraget på 289.000 kr. (2018-sats). Derefter 36,25% af den resterende arv.

Det er eksempelvis gældende for søskende, nevøer og niecer, bedsteforældre og stedforældre, din samlevers børn – medmindre barnet har boet hos dig i en sammenhængende periode på mindst 5 år, og barnets ophold hos dig er begyndt, inden barnet fyldte 15 år – og alle andre begunstigede i et testamente, som ikke er oplistet ovenfor.

Minimering af arveafgiften/boafgiften - gaver og gældsbreve

Du kan for det første reducere den samlede arveafgift/boafgift, hvis du vælger at give dine arvinger (børn, børnebørn m.v.) gaver, mens du lever. På den måde gør du din formue mindre, og mindsker således arveafgiften til staten.

Det er vigtigt, at du holder dig under den afgiftsfrie bundgrænse, som er på 65.700 kr. (2019-sats) pr. år. Du kan læse mere her og beregne en eventuel gaveafgift.

 

Du kan give følgende personer gaver for 65.700 kr.:

  • Barn, stedbarn eller barnebarn, oldebørn eller tipoldebørn.

  • Forældre

  • Ægtefælle.

  • Bedsteforældre

  • Stedforældre.

  • Bofælle, hvis I har haft fælles bopæl i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, eller tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig.

  • Plejebørn, som har haft fælles bopæl med dig i en sammenhængende periode på minimum 5 år, når opholdet begyndte, og inden plejebarnet fyldte 15 år, samt når højst én af plejebarnets forældre har haft samme bopæl som gavegiver sammen med plejebarnet.

  • Afdødt barns eller stedbarns ægtefælle.

Minimering af arveafgiften/boafgiften – 30%-reglen

Hvis du vil betænke en eller flere personer, som skal betale både boafgift og tillægsboafgift, kan du minimere boafgiften, hvis du benytter 30%-reglen. Læs her, hvem der betaler både boafgift og tillægsboafgift. 

Du kan med 30%-reglen øge arven efter dig, samtidig med at du støtter afgiftsfritagede velgørende organisationer.

 

30%-reglen bruges primært blandt enlige eller par uden børn, som ønsker at begunstige arvinger, der skal betale den høje tillægsboafgift på 36,25% - eksempelvis niecer eller nevøer. Disse arvinger vil få en kontant afgiftsbesparelse på arven – og du vil støtte velgørenhed.

 

30%-reglen benyttes ved at testamentere 70% af din arv til dine arvinger og 30% af din arv til en velgørende organisation mod, at denne organisation efterfølgende hæfter for de øvrige arvingers samlede boafgift. Betingelsen, for at den velgørende organisation arver, er således, at organisationen ”betaler” hele arveafgiften for alle arvinger, sådan at arvingerne arver fulde 70% af din arv.

 

Velgørende organisationer er afgiftsfritaget og kan således modtage hele arven. Denne løsning er derfor både fordelagtig for dig, dine arvinger og for den velgørende organisation.

 

Listen over de afgiftsfritagne organisationer kan findes her.

Anker 1
Anker 2
Anker 3
Få en gratis og uforpligtende snak om hvordan I kan minimere jeres boafgift.
 
Udfyld formularen og
vi ringer dig op! 

Tak! Beskeden blev sendt.

bottom of page